Privatlivspolitik

Senest opdateret 5. oktober 2026

Hvem er dataansvarlig?

Rive Event er dataansvarlig for de oplysninger, vi behandler om dig.

Hvilke oplysninger behandler vi?

  • Navn, mailadresse og telefonnummer.
  • Alder og interesseområde, hvis du søger job eller praktik hos os.
  • Oplysninger om din henvendelse, booking, fremvisning eller dit arrangement, fx dato, lokale, antal gæster, ønsker og beskeder til os.
  • Billetkøb: hvilken fest du har købt billet til, og om billetten er betalt og brugt.
  • Betalingsoplysninger som beløb og status. Kortoplysninger håndteres af vores betalingsudbyder, og vi ser dem ikke.
  • Svar på spørgeskemaer og anmeldelser efter et arrangement, hvis du vælger at svare.
  • Hvilke SMS'er og mails vi har sendt dig, og om du har afmeldt dig.

Hvad bruger vi oplysningerne til?

  • At besvare henvendelser og give tilbud.
  • At vurdere job- og praktikansøgninger og kontakte dig om stillingen.
  • At gennemføre og administrere bookinger, fremvisninger, billetsalg og arrangementer.
  • At sende dig praktiske beskeder på mail og SMS om noget, du er en del af. Det kan være bekræftelser, billetter, påmindelser, ændringer og praktisk information før og efter dit arrangement.
  • At bede om din feedback efter et arrangement, så vi kan blive bedre.
  • At opfylde krav i bogføringsloven og anden lovgivning.
  • At sende dig nyheder og tilbud på mail eller SMS. Det gør vi kun, hvis du har givet samtykke, eller hvis du er kunde hos os og nyheden handler om lignende ydelser. Du kan altid afmelde dig.

SMS

Når du oplyser dit telefonnummer, bruger vi det til at kontakte dig om din booking, billet, fremvisning eller dit arrangement. Vi sender SMS'er gennem vores SMS-udbyder GatewayAPI, som kun modtager dit telefonnummer og selve beskeden.

Hvis vi sender en SMS med nyheder eller tilbud, står der altid, hvordan du afmelder dig. Du kan også afmelde dig på riveevent.dk/afmeld eller ved at skrive til os. Praktiske beskeder om en booking eller billet, du har, kan vi stadig sende, fordi de er nødvendige for at gennemføre aftalen.

Hvorfor må vi behandle oplysningerne?

  • Aftale (GDPR art. 6, stk. 1, litra b): når vi skal besvare din forespørgsel eller gennemføre en booking eller et billetkøb.
  • Retlig forpligtelse (art. 6, stk. 1, litra c): fx opbevaring af regnskabsmateriale efter bogføringsloven.
  • Legitim interesse (art. 6, stk. 1, litra f): fx opfølgning og feedback efter et arrangement og drift og sikkerhed af vores systemer.
  • Samtykke (art. 6, stk. 1, litra a) og markedsføringsloven § 10: nyheder og tilbud på mail og SMS. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Hvem deler vi oplysningerne med?

Vi sælger aldrig dine oplysninger. Vi bruger udvalgte leverandører (databehandlere), som kun må behandle oplysningerne efter vores instruks:

  • GatewayAPI: afsendelse af SMS.
  • Resend: afsendelse af mails.
  • Stripe og MobilePay: betaling.
  • Supabase og Vercel: hosting af hjemmeside og database.
  • OpenAI: vores chatbot på hjemmesiden. Den modtager kun det, du selv skriver i chatten, og slår ikke kunder eller bookinger op.

Nogle af leverandørerne kan behandle data uden for EU/EØS, fx i USA. Det sker kun med lovligt overførselsgrundlag, typisk EU-Kommissionens standardkontrakter eller EU-US Data Privacy Framework.

Når du booker et lokale, kan relevante oplysninger deles med det lokale og eventuelle samarbejdspartnere, fx vagter eller catering, i det omfang det er nødvendigt for dit arrangement.

Hvor længe gemmer vi oplysningerne?

  • Henvendelser uden booking slettes, når de ikke længere er relevante, og senest efter 2 år.
  • Bookinger og billetkøb gemmes, så længe det er nødvendigt for aftalen og eventuelle krav.
  • Regnskabsmateriale gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.
  • Afmeldinger gemmer vi, så længe det er nødvendigt for at sikre, at du ikke får flere markedsføringsbeskeder.

Dine rettigheder

Du har ret til at:

  • få indsigt i de oplysninger, vi har om dig
  • få rettet forkerte oplysninger
  • få slettet oplysninger, når vi ikke længere må gemme dem
  • få begrænset behandlingen
  • gøre indsigelse mod behandling, der bygger på legitim interesse
  • få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format (dataportabilitet)
  • trække samtykke tilbage og afmelde nyheder på SMS og mail når som helst

Skriv til kontakt@riveevent.dk, hvis du vil bruge dine rettigheder. Du kan også klage til Datatilsynet.